10520679_870330572990819_3861386203140740963_n
24. december 2015

Deluxiieous

Shoutout

Hej Luxusbørn! ♥

Nu har bloggen her været i luften i over et år. I starten handlede det hele kun om negle og derfor fik bloggen My Manicure Castle; som i “Mit negleslot”.
Gennem året har jeg dog lavet det om, så det blev til en negleblog med personlighed. Der var det faste Mandagsmani og Fællesfredag og så var der en masse swacth, hauls og MOTD.

Derudover kom der en masse personligt. Personligt tolkede jeg som alt det der ikke havde med negle at gøre.
Jeg havde lidt beautyvideoer, Ti ting som…, Shoutout og en venindebog.
Det er alt sammen noget jeg har tænkt mig at forsætte mere med; og i den anledning skifter bloggen navn.
Bare rolig, bloggens hovedemne er og bliver stadig negle og nailart!

Min julegave til bloggen er et navneskift.
Jeg hedder jo Luxiie og alt er luksus og deluxe; Derfor har jeg glædet mig rigtig meget til at præsentere jer for det nye navn; Deluxiieous.dk

Med de store positive nyheder følger der desværre også lidt negative.. 🙁
2015 var et vildt år for mig; både her, men også i mit liv generelt. Bare her på bloggen har jeg lagt flere timer end jeg kan tælle og jeg har elsket hvert et sekund af det. Men.. jeg har også mit fuldtidsjob i vuggestuen. Derfor har jeg flere gange stresset mig selv mere end hvad godt er, for at lave nye indlæg til jer hver eneste dag. Det er slut i fremtiden. Eller.. forstå mig ret; der vil ikke komme nye indlæg hver dag, men der vil heller ikke gå flere dage eller uger imellem i hører fra mig.
Og og og, hvis i skulle savne mig, så bliver min Instagram opdateret dagligt, og det vil ikke stoppe i 2016.

Jeg håber at i vil tage godt imod det; jeg har arbejdet hårdt for det 🙂
Derudover vil jeg takke alle mine faste følgere, samt jer der klikker sig ind en gang imellem; Uden jer er jeg intet ♥

Hav en rigtig skøn jul alle sammen. ♥

10520679_870330572990819_3861386203140740963_n